Knallert regler: Alt du skal vide om kørekortregler og hastighedsbegrænsninger.

Knallert regler

Kørsel på knallert er en populær transportform, og vi ser især flere og flere el-knallerter på veje og cykelstier rundt omkring i landet. For at sikre en sikker og lovlig kørsel er der nogle vigtige regler og anbefalinger, som alle knallertkørere skal følge. Denne guide indeholder alt, hvad du behøver at vide om at køre en el-knallert som Talaria Sting, Sting R eller Talaria xXx.

Knallert 30 vs. knallert 45

Den primære forskel mellem en knallert 30 (også kaldet en lille knallert) og knallert 45 (også kaldet en stor knallert) er hastighedsbegrænsningen. En knallert 30 har en tophastighed på 30 km/t og en knallert 45 har en tophastighed på 45 km/t. En knallert 30 skal indregistreres med gul nummerplade, mens en knallert 45 skal indregistreres med hvid nummerplade. 

Derudover er der en væsentlig forskel på færdsels- og kørekortreglerne, samt hvilke konsekvenser det kan have for dig, hvis du bryder reglerne. Dem kan du læse om herunder.

KØREKORTREGLER

Knallert 30

  • Alder: Du skal være minimum 15 år for at køre en knallert 30.
  • Kørekortkrav: Hvis du er født efter d. 19. januar 1995, skal du som minimum have et kørekort til lille knallert (eller kørekort til stor knallert, motorcykel eller bil).
    Hvis du derimod er født før d. 19. januar 1995, kan den køres uden kørekort. 

Knallert 45

  • Alder: Du skal være mindst 18 år gammel for at køre en knallert 45.
  • Kørekortkrav: Du skal have kørekort til stor knallert, bil eller motorcykel for lovligt at køre en knallert 45.

Færdselsregler

Knallert 30

  • Hastighed: Du kan og må maksimalt køre 30 km/t på en knallert 30.
  • Kørsel: Du skal som udgangspunkt køre på cykelstien, men trække ud i højre side af kørebanen på vejen, hvis der ikke er en cykelsti. 
  • Sikkerhedsudstyr: Styrthjelm.
  • Lys: Skal være tændt hele døgnet.
  • Passagerer: Ikke tilladt.
  • Forsikring: Ansvarsforsikring påkrævet.
  • Alkoholgrænse: 0,5 promille. Nulgrænse for ulovlige stoffer.

Knallert 45

  • Hastighed: Du kan og må maksimalt køre 45 km/t på en knallert 45.
  • Kørsel: Du skal køre i højre side af kørebanen på vejen, og må ikke køre på cykelstier, motorveje eller motortrafikveje.
  • Sikkerhedsudstyr: Styrthjelm.
  • Lys: Skal være tændt hele døgnet.
  • Passagerer: Ikke tilladt.
  • Forsikring: Ansvarsforsikring påkrævet.
  • Alkoholgrænse: 0,5 promille. Nulgrænse for ulovlige stoffer.

Bøder og sanktioner

For at undgå bøder og sanktioner, skal du overholde færdselsreglerne. Bøderne varierer afhængigt af overtrædelsen, men kan inkludere:

Knallert 30

  • Kørsel over hastighedsgrænsen: 1.000 – 2.500 kr.
  • Kørsel uden gyldigt kørekort: 1. gang 2.000 kr., anden gang 4.000 kr.
  • Ikke medbragt kørekort: 1.000 kr.
  • Kørsel over for rødt: 1.500 kr.
  • Kørsel mod kørselsretningen: 1.500 kr.
  • Kørsel uden hjelm: 1.500 kr.
  • Ikke overholdt ubetinget vigepligt: 1.500 kr.
  • Brug af håndholdt mobil: 1.500 kr.
  • Medpassager: 1.000 kr. (bøde til begge).
OBS: Overtrædelser af færdselsreglerne på en knallert 30 påvirker ikke dine øvrige kørekort.

Knallert 45

  • Kørsel over hastighedsgrænsen: 1.000 – 2.500 kr. Afhængig af, hvor meget du overskrider hastighedsgrænsen, risikerer du desuden at få et klip i kørekortet (alle kategorier) eller at få det frakendt ubetinget eller betinget – og i værste fald  få konfiskeret din knallert.
  • Kørsel uden gyldigt kørekort: 7.000 kr første gang, 10.000 kr. anden gang
  • Overtrædelse af ubetinget vigepligt: 2.000 kr. + et klip i kørekortet
  • Kørsel over for rødt: 2.000 kr. + et klip i kørekortet
  • Kørsel på cykelstien: 1.000 kr.
  • Brug af håndholdt mobiltelefon: 1.500 kr. + et klip i kørekortet
  • Ikke brug af hjelm: 1.500 kr.
OBS: Overtrædelser af færdselsreglerne på en knallert 45 kan påvirke dine øvrige kørekort, herunder dit bilkørekort!

Er din knallert lovlig?

Hvis du har en Talaria Sting, Sting R eller Talaria xXx, skal du sørge for, at den er lovlig. Politiet har ofte et såkaldt ’rullefelt’ med på patrulje, så de nemt og hurtigt kan måle en knallerts maksimale hastighed (dvs. hvor hurtigt den er i stand til at køre) direkte på stedet. Har de ikke rullefeltet med, kan de tage knallerten med for at undersøge den.

Hvis din stor knallert er tunet, kan du også forvente bøder og sanktioner. Hvis politiet konstaterer, at knallerten er ulovlig:

  • Første gang: Bøde + de ulovlige dele bliver konfiskeret
  • Anden gang: Betinget frakendelse af kørekortet (alle kategorier) + bøde + knallerten bliver konfiskeret.

Kilde: https://sikkertrafik.dk/

Senest opdateret 12.04.24

Bestil din nye Talaria i dag:

Kurv